Spørgsmål:
Min tollar, han, er 8 år og har fået konstanteret arthrose i et bovled og får Romefen og Cosequin for det.
Som aktivering har vi trænet i lydighedsklasse 1 men jeg har lige fået kendskab til, at Romefen anses som doping i alle SBK konkurrencer .Det vil altså sige at der er total konkurrenceforbud for en arthrosehund, der får medicin? Skal man forstå det sådan ,at min hund helst ikke skal trænes mere?
Min opfattelse har været at min hund skulle holdes haltfri i videst mulig omfang og ikke overanstrenges.Han arbejder med stor glæde og behøver aktivering for at fungere godt.
Svar:
Din hund behøver træning for at bevare en god benfunktion. Især hvis den har arthros i leddene. Blot skal du træne så din hund ikke bliver mere halt efter træningen. Dette gøres bedst ved daglig træning, uden at hunden skal yde en toppræstation, som under konkurrencer (tävlingar). Derfor er det meget fornuftigt at udelukke hunde fra konkurrencer, hvis de behøver smertestillende medicin for at deltage.
Jens Sejer Madsen, Veterinær
Roskilde Dyreklinik, Roskilde