De seneste 10-15 år har videnskaben indenfor området virkelige gået fremad.

·        Indenfor kan veterinærverden man hjælpe hundene meget bedre end før.

·        Foderproducenterne kan udviklet foder tilpasset til de forskellige stadier under hundens/racens opvækst samt foder til artrosehunde.

·        I dag er viden om genoptræning af artrosehunde utrolig stor. Der findes så mange forskellige måder man kan træne sin hund, måder der bygger på hundens problem.

·        Vi ved i dag at der findes kosttilskud som hjælper hunden med artrosen – på samme måde som det findes til mennesker.

Tak for at udviklingen indenfor disse områder er gået fremad.

Racernes arbejdsområder

 De fleste af vores racer har mennesket igennem tiden fremavlet tilbrug for mange formål for vagt og jagt. Hunden var en arbejdskammerat med kvaliteter som mennesket ikke var i besiddelse af, men som mennesker havde et stort behov for, for at kunne overleve.

En gang var den højeste prioritet hos hunden, dens funktion - udseendet spillede en mindre eller slet ikke nogen rolle.

Inden man havde fået fremavlet en race som var velegnet til en type arbejde, som også kunne klare at arbejde under størstedelen af sit liv, ville der have været gået mange hundegenerationer.

Efter et hårdt arbejde i form avl for at få disse ”arbejdshunde” kom krigen – den russiske revolution, første og anden verdenskrig.

Størstedelen af det arbejde som var udviklet under lang tid forsvandt under denne epoke. Bagefter, da krigen var slut, genoptog man dette arbejde. Mennesket forsøgte at rekonstruere racerne.

Vi har vores forfædre at takke for at vi har så mange forskellige hunderacer at vælge i mellem i dag.

Desværre fandtes der ikke mange byggesten tilbage af en del af racerne.Vi har efter krigstiden forsøgt at genoprette/genskabe racerne ved at parre nært beslægtede racer.

Næsten alle nuværende racer har en entusiastisk person at takke for at de forsat eksisterer. Vi moderne mennesker har overtaget deres arbejde.

Hvem bestemmer racernes sundhed og standart?

Mange raceklubber styreprogrammer og arbejder aktivt for at forhindre genetiske/arvelige ledproblemer, registrerede hos Svensk Kennelklub.

Når det gælder arvelige ledproblemer som kan udvikles til artrose findes der flere faktorer som jeg tror, kan påvirke avlen/sundheden og udseendet hos hundene.

·        Opdrættere

·        Udstillings-dommerne

·        Dyrlægerne

·        Svenska kennelklubben

·        FCI

·        Hundeejerne

Racernes størrelse og udseende

Mange racer har fået ændret deres racestandart under 1900-tallet til enten at blive højere, mindre eller tungere.

Kan dette have bidraget til øgede ledproblemer indenfor racerne?

Ekstremt lige benvinkler eller meget vinklede ben, poter, haseled f.eks., kan det være årsagen til problemet hos hunden/racen, at vi ville ændre deres udseende?

Hvis vi ændrer anatomien hos en hund, hvad forsager det? Tænker vi over det? I dagens moderne samfund tænker vi almindelige hundeejere ikke på racernes originale arbejdsområder og deres funktion. Vi har for det meste vores hunde som selskab. Vi ser på hundens udseende, det er det som tiltaler os mest ved valg og køb.

At racerne har problemer med artrose som kan have sin årsag i eks. racens størrelse, benvinkel eller vægt, tænker vi ikke på når vi køber en hvalp eller tager os en ældre hund. Hvordan kan vi almindelige hundeejere blive mere bevidste om dette?

Mine tanker

 Har vi mennesker påvirket hundens udseende og funktion så meget ud fra vores skønhed ideal - der gælder i dag, at vi krydsede den etiske grænse for, hvad vi kan gøre med andre levende arter på Jorden?

Kan vi, gennem avl og samarbejde mellem os, få nedbragt andelen af genetiske nedarvning af artrosehunde, hvis alle ansvarlige helt enkelt går ind for at forebygge/ forhindre årsagen og ikke bare blot sikre at der findes symptomatiske behandlinger af disse hunde.

Det var formandens tanker.
Mona Mikaelsson Törnblom